Ikke som andre mordmysterier!

Historien: På baggrund af en invitation, er en flok af Industribaronen Herbert Cornelius Thomsons bekendte mødt frem denne aften. Det der dog lød til at blive en middag med spændende nyheder bliver et drabeligt mysterium – for Hr. Thomson er død, og han efterlader sig et videobånd, trusselsbreve fra morderen, og selvfølgelig hele formuen, der skal danne basis for hans testamente.

Hr. Thomson regnede med at skulle dø, men ville ikke lade hans død ende som andre mord-mysterier. I løbet af dette middagsarrangement skal deltagerne være snu, for til dem der opklarer mordet, vil deres navn blive skrevet ind i testamentet, med udsigt til 137 mio. danske kr.

Spillet: Testamentet trækker inspiration af spændende mordmysterier og en god middag, og altsammen kombineret i en pærevælling af underholdende mystik og festlighed. Samtlige deltagere tildeles en rolle samt ejendele til rollen, og under middagen er det karakterernes opgave at se hvor gode de er til at opklare mordmysterier ved hjælp af god fornuft, en god fantasi og indlevelse. En af rollerne er morderen, for denne gælder det om ikke at blive afsløret undervejs, og i stedet lægge hindringer for de andre spilleres opklaring. Undervejs vil vi lede arrangementet i form af Butlerens og Kokkens tilstedeværelse og selvfølgelig Herbert selv, der igennem en indspillet video vil sidde til bords med de inviterede.

Bring din indre Sherlock Holmes frem... 

Eksempel på program:

18:00 Velkomstdrink og Introduktion i biblioteket v. butler James

18:30 Gæsterne bydes velkommen i spisesalen af indspillet video med afdøde Thomson.

18:45 Til bords. Fællessang

18:50 Kokken André Souffle præsenterer maden. Under middagen styrer James det nøje planlagte program fra afdøde Hr. Thomson. 

20:30 Overraskelse

20:45 Gæsterne udpeger hver især en morder. Morderen udpeger nye ofre. 

21:00 Morderen afsløres og anholdes.

21:15 James, André Souffle og den Jyske landbetjent takker af.

 

Praktiske oplysninger:

Varighed: 3 - 4 timer timer ekskl. spisning

Periode: Hele året

Sted: Sjælland

Pris: Ring eller skriv for tilbud.